Løsninger til stoffer

Online-kursus

Hvordan man HJÆLPER nogen til at OVERVINDE AFHÆNGIGHED af stoffer eller alkohol

På dette kursus vil du lære:

  • Hvordan de akkumulerede virkninger af at tage stoffer kan svække en person, selv længe efter han er holdt op med at tage dem.
  • De skadelige virkninger stoffer har på både sindet og personen selv.
  • Effektive værktøjer du kan bruge til at hjælpe en person med at komme ud af stofmisbrug.

Kursusoversigt

At påstå, at stoffer har udviklet sig til samfundets væsentligste plage, er næppe at fremstille situationen for voldsomt. Ingen områder er uberørt af denne epidemi. Kriminalitet og vold er de mest åbenlyse bivirkninger, men manglende moral, afbrudte uddannelser og ødelagte liv er bestemt ikke mindre alvorlige og er lige så udbredte.

Og problemet er ikke begrænset til de stoffer, der sælges på gaden; medicinske og psykiatriske lægemidler har en lige så katastrofal effekt, uanset om de er smertestillende, bedøvende eller ”antidepressive” midler.

L. Ron Hubbard tog fat i dette problem; ikke for at tage sig af den enkeltes fysiske gener, men for at fortsætte sine bestræbelser på at gøre mennesker frie som åndelige væsener, og her var en forhindring, som stod i vejen for, at det kunne opnås. Stoffer og medikamenter var en af disse forhindringer.

Før Hubbard udviklede et brugbart program til rehabilitering af stofmisbrugere, var der ingen løsning. Psykiatri-inspirerede programmer havde mange flere fiaskoer end succeser, og nogle førte blot til en mere katastrofal form for afhængighed. Selv andre mere velmenende mennesker opdagede, at deres gode hensigter ikke var nok. De manglede ganske enkelt en teknologi, der virkede.

L. Ron Hubbards program leverer denne teknologi. Fra at hjælpe personen til at opdage hvorfor han tog stoffer til at begynde med, til at eliminere stoffernes mentale og åndelige skadevirkninger, til at afgifte kroppen for langtidsvirkende rester af stoffer, til at give personen redskaber, der vil gøre ham i stand til at holde sig væk fra stoffer for bestandig. Hundredtusinder af tidligere misbrugere kan bekræfte, at enhver, som er afhængig af stoffer og alkohol, i dag for første gang kan frigøre sig fra dette tyranni og se livet i øjnene med fornyet livskraft og håb. Dette kursus indeholder nogle af dette programs grundlæggende principper og giver for første gang en virkelig forståelse af problemerne i forbindelse med stofmisbrug. 

 

Detaljer om kurset

Lethed ved at studere

Dette kursus er et trinvist forløb med en række læseopgaver og spørgsmål for at efterprøve din forståelse.

Før du begynder, opretter du dit eget personlige logon til Scientology websitet. Når du er logget ind, vil online-programmet lede dig gennem hvert trin af kurset til fuld færdiggørelse med alle kursusmaterialer leveret fra Scientology hjemmesiden.

Kursuslængde

7 til 8 timer. Du kan imidlertid tage kurset i dit eget tempo. Med andre ord gøres det ikke på tid. Kurset er vores service til dig, gratis.

Materialer

Hæfte: Løsninger til stoffer
eller Håndbog i Scientology

Dine kursusmaterialer er også en del af online-kurset. Med andre ord, når du er logget på, kan du læse materialerne fra online-kursusprogrammet, mens du laver hvert trin. Vi vil dog anbefale, at du downloader hæftet gratis eller køber det, så du kan gennemlæse det og henvise til det, når du ikke er logget ind i kursusprogrammet.

Kursusledelse

Hvis du på noget tidspunkt har brug for hjælp med dine kursusopgaver, så tøv ikke med at kontakte din online-kursusleder, som du kan få fat i ved at bruge knappen ”Behøver du hjælp?” i dit online-kursusprogram. Online-kursuslederen vil bidrage til at sikre, at du forstår og opnår det maksimale udbytte af kursusmaterialerne. Slutresultatet er, at du er fuldt ud i stand til at anvende den information, kurset indeholder.

Kursusfærdiggørelse

Efter færdiggørelsen af Kursus i Løsninger til stoffer, får du et diplom tilsendt via e-mail.

 

Succeshistorier

”Flere af mine familiemedlemmer har været afhængige af stoffer. Jeg har selv været afhængig af koffein og sukker i nogle perioder af mit liv. Stoffer har skadet min arbejdsevne, koncentration og indlæringsevne.

Kurset Løsninger til stoffer har hjulpet mig til at forstå, hvorfor mine venner og familiemedlemmer nogle gange handler, som de gør, og det har hjulpet mig til at lære, hvordan stoffer har påvirket min opførsel.

Ved at studere Løsningen på stoffer har jeg lært at undgå stoffer, samt hvilke smertefulde konsekvenser stoffer kan forårsage. Jeg har opdaget, at jeg er gladere, mere produktiv, mere i stand til at koncentrere mig, og nyder livet mere. Det er en fantastisk fornemmelse!”

– S.R.


”Ved at studere og anvende Løsninger til stoffer-kurset online fik jeg to store muligheder.

Den første: At lære og opdage hvordan man skal håndtere problemer og hjælpe folk mht. stoffer.

Den anden: Chancen for at tale med folk om dette problem.

Se, det er ikke svært at forstå, at en masse mennesker mangler information om stoffer og de relaterede bivirkninger. Jeg talte med nogle venner. De sagde, at de aldrig havde prøvet noget i stil med lsd eller heroin. Men de ved, og det ved jeg også, at i år er salget af kokain stigende. Det største mål er unge mellem 13 og 17 år! De kan finde stoffer i nærheden af skolen eller diskoteker, i parken eller på gaden i nærheden af en bar.

Jeg talte med alle om alle slags stoffer. Ikke kun den ulovlige slags, men også de lovlige: kunstige stoffer og smertestillende medicin. Og jeg talte til dem om, hvor vigtigt det er at rense kroppen og holde den ren.

Takket være L. Ron Hubbard og de Frivillige Hjælpere kan vi bruge virkeligt effektive værktøjer mod stoffer og hjælpe folk.”

– N.C.


”I Løsninger til stoffer gives der løsninger på et af de største samfundsproblemer. På grund af det nuværende samfunds karakter kommer flere og flere mennesker under indflydelse af stoffer, og alle samfundslag bliver påvirket. I Løsninger til stoffer kan man finde den grundlæggende årsag til stofmisbrug eller afhængighed af stoffer.

Det beskrives også ganske enkelt, hvilke indvirkninger stoffer har på brugeren, og hvordan stoffer forhindrer et menneske i at fungere.

Heldigvis giver det også løsninger på disse samfundsproblemer skabt af stoffer. Ved brug af Objektiv Auditering og kosttilskud som beskrevet i kurset, kan stofmisbrugere hjælpes i stort antal. Når de er hjulpet igennem den indledende afvænningsperiode, kan de blive uddannet med yderligere auditering til at hjælpe med at finde de underliggende årsager til det at tage stoffer.

Jeg havde flere venner, som jeg ved hjælp af dette kursus var i stand til at uddanne angående stoffers bivirkninger på deres krop og sind. Jeg påpegede over for dem, hvordan det faktisk hjalp dem mindre, i modsætning til hvad de troede. Jeg var også i stand til at bruge Objektiv Auditering til at hjælpe dem med at lindre deres afvænninger og hjælpe med at fjerne trangen til alkohol. Med de værktøjer, jeg fik på dette kursus, var jeg i stand til at tale med mine venner og give dem redskaber til også at hjælpe andre med at håndtere det enogtyvende århundredes største samfundsproblem: Stoffer.”

– C.H.