SIKRER VÆRDIG BEHANDLING
MEDBORGERNES MENNESKERETTIGHEDS­KOMMISSION

Medborgernes Menneske­rettigheds­kommission (MMK), der er en almennyttig kontrolinstans på det psykiske sundhedsområde, blev grundlagt af Scientology Kirken i 1969 og har til formål at afskaffe psykiatriske overgreb og sikre patienterne beskyttelse. MMK har bidraget til vedtagelsen af over 160 love, som beskytter den enkelte mod overgreb eller psykiatrisk tvangsbehandling, kræver informeret samtykke i forbindelse med psykiatrisk behandling, sætter en stopper for tvangsmedicinering og elektrochok til børn samt påbyder strenge straffe for seksuelle overgreb begået af psykiatere og psykologer.

MMK’s internationale hovedkvarter (Citizens Commission on Human Rights International, CCHR Int.) ligger i Los Angeles, Californien, hvorfra det leder et verdensomspændende netværk af fortalere for menneskerettigheder, der består af godt 200 afdelinger i 34 lande. MMK-kommissærer inkluderer læger, psykiatere, psykologer, advokater, politikere, embedsmænd, undervisere og repræsentanter for borgerrettighedsgrupper. CCHR International huser også et museum, der præsenterer historien bag flere århundreders psykiatrisk brutalitet.

MMK distribuerer dokumentarfilm, der afslører de forskellige former for psykiatriske overgreb: de ødelæggende følger af screening og stempling af personer med psykiatriske diagnoser samt udskrivningen af recepter på psykofarmaka; den profitmotiverede alliance mellem psykiatrien og medicinalindustrien; manglen på videnskabelig dokumentation bag de psykiatriske diagnoser; og udbredelsen af psykiatriske medikamenter til både militærfolk i aktiv tjeneste og til veteraner med et stigende antal ikke-kamprelaterede dødsfald til følge i form af pludselige hjertestop og selvmord.

IKKE MERE PSYKIATRISK TORTUR I

NEW ZEALAND

Efter at MMK efterforskede og afslørede overgreb i psykiatriske institutioner, har ofre, der indgav klager mod New Zealands myndigheder, modtaget en undskyldning samt økonomisk kompensation.

I 1984 erklærede FN’s konvention mod tortur krig mod den tortur, der udøves af hadmotiverede grupper, narkokarteller, terrorister og undertrykkende regeringer. Den undlod imidlertid at sætte fokus på den brutalitet, som blev udført af psykiatere. Som følge heraf har psykiatere, der lemlæster og dræber patienter, i mange lande arbejdet uden noget tilsyn fra myndighedernes side.

I New Zealand indledte MMK en undersøgelse af det ungdomspsykiatriske afsnit på det psykiatriske hospital Lake Alice. MMK’s efterforskere fandt frem til, at børn, der blev tilbageholdt i statens varetægt, blev straffet med elektrochok, tvangsmedicineret og holdt i isolation. De offentlige myndigheder og politimyndighederne var ligeglade med klagerne, så MMK dokumenterede næsten 100 sager, hvor teenagere var blevet udsat for psykisk og fysisk tortur på det psykiatriske hospital. Derefter fulgte afsløringer i medierne, hvilket skabte et offentligt ramaskrig, der førte til en permanent lukning af Lake Alice.

Med MMK’s hjælp indgav 900 tidligere patienter klager. Det endte med, at domstolene anerkendte ofrenes rettigheder, og New Zealands regering udstedte en skriftlig undskyldning og betalte næsten 60 millioner kr. i erstatninger.

MMK lobbyede for at skabe et effektivt offentligt tilsyn med psykiatere, og da de igen oplevede, at der skete for lidt, indgav de en detaljeret rapport til FN’s komité mod tortur i FN’s hovedkvarter i Genève. Herefter kom der et undersøgelseshold fra FN til New Zealand i maj 2013 for at udføre den første officielle undersøgelse af steder i landet, hvor folk blev holdt tilbage.

I marts 2013 imødekom New Zealands justitsministerium endelig FN-mandatet og etablerede et uafhængigt tilsyn med alle psykiatriske faciliteter i landet. Det gjorde det desuden muligt for patienter at anmelde psykiatriske overgreb direkte til politiet, som i henhold til aftalen var forpligtede til at efterforske disse klager.

MMK’s bestræbelser har været med til med fast og sikker hånd at tvinge psykiatrien i New Zealand til at overholde lovgivningen.

MMK
BIDROG TIL
286
ADVARSLER PÅ
PSYKIATRISKE
MEDIKAMENTER

”MMK anerkendes for at sikre indførelsen af reformer i hele verden. De arbejder utrætteligt for at beskytte andre mod overgreb inden for psykiatrien og at sikre, at der gives juridisk beskyttelse til psykiatriske patienter.” – Senatet i Georgia, USA

”Det er mig en glæde at lykønske Medborgernes Menneskerettigheds­kommission (MMK) for deres bestræbelser gennem fyrre år på at efterforske og afsløre psykiatriske brud på menneskerettighederne. Jeg er især taknemmelig for det store arbejde, som medlemmer og støtter af MMK har udført for at støtte lovgivningsmæssige tiltag med henblik på at beskytte børn.” – Medlem af den amerikanske kongres, Texas