UNDERVISNINGSINITIATIV
UNDERVISNING I MORAL GIVER RESULTATER

På tværs af USA anvender undervisere på alle niveauer fra grundskoler til universiteter Vejen til lykke til at give et moralsk kompas til de studerende i en verden med skiftende og usikre værdier. Lærere og administratorer beretter om fald i antallet af mobbetilfælde og andre voldsepisoder, når programmet indføres, samt en stigning i ansvarlighed, tillid og god opførsel.

”Vi mener, at dette er et program, der kan ændre folks liv og vende det moralske forfald i vores samfund, menigheder og i hele landet ved at uddanne folk i ikke at gå på kompromis med deres integritet … Vi betragter dette program som et redskab, der kan være med til at nedbringe kriminaliteten i vores land og gøre os til bedre mennesker med en lys fremtid. Vores kirke står fuldt ud bag denne kampagne, og vores menighedsmedlemmer er ivrige efter at komme i gang med programmet i deres forsamlinger, skoler og lokalsamfund.” – Pastor, Jesu Kristi Kirkes Apostle, Johannesburg, Sydafrika

”Vejen til lykke-videoerne havde stor indvirkning på alle mine elever og også på mine medarbejdere. Det var et særlig godt tidspunkt for os at få dette program, da vi have mistet en elev på grund af en voldshandling blot dagen forinden, og jeg føler, at eleverne virkelig tog det til sig og lærte af det.” – Gymnasierektor, delstaten New York

”Efter at have anvendt Vejen til lykke med vores elever, var der ikke længere nogen slåskampe, ingen vold og ingen vrøvl eller andre problemer.”

”Vejen til lykke viser dig konsekvensen af dine handlinger. Du forstår resultatet af det, du gør. Den lærer dig den gyldne regel. Jeg har ofte hørt om den, men dette sætter den i perspektiv. Nu ved jeg, hvad den betyder. Hvis folk bare ville lægge mærke til, hvad der står i denne bog, Vejen til lykke, hvis folkemasserne bare forstod det, tog det til sig, tænkte over det, så ville verden være anderledes.” – Forhenværende bandemedlem, der har gennemgået programmet for ungdomskriminelle, der bruger Vejen til lykke, Los Angeles

”Med støtte fra Vejen til lykke-stiftelsen er mere end en million eksemplarer af Vejen til lykke blevet uddelt i Palæstina og Israel. Den har gjort en stor forskel. Den kan bruges til at rehabilitere begge folkeslag. Ministeriets komité for forbedring af uddannelse har bedt alle skolevejledere om at bruge Vejen til lykke i uddannelsen af palæstinensiske børn.” – Fhv. viceminister for undervisning, Palæstina

”Efter at have anvendt Vejen til lykke i klasserne, var der ikke længere slåskampe og vold eller andre problemer – det var en helt anden situation end førhen.” – Skoleinspektør, Tel Aviv, Israel

110
MILLIONER
VEJEN TIL
LYKKE-
hæfter
UDDELT

”Vi henviser ofte vores ansatte til bogen som en hjælp til at løse deres personlige problemer. Faktisk er bogen en medvirkende årsag til vores succes.” – Uddannelsesansvarlig leder, Californien

”Vejen til lykke er vigtig, fordi den fastsætter rammerne for, hvad unge mennesker vil foretage sig resten af livet. I taler om en vej. I taler om en mulighed for at begynde at tage nogle beslutninger, der kan styre ens fremtid. Vejen til lykke er noget, som alle inspektører stræber efter.” – Skoleinspektør, New York

”Det er virkelig en fornuftig vejledning i at leve et lykkeligt og produktivt liv. De udfordringer, vi står over for til dagligt, synes ofte uoverstigelige. Men ærlighed og venlighed er smitsomt. Hvis vi alle var fælles om disse træk, ville det gøre verden til et bedre sted.” – Vicestabschef i den amerikanske hær, Washington, D.C.

I områder med ustabilitet, uroligheder, kriminalitet og vold er der ét element, som ligger bag de synlige problemer: dalende eller manglende moralfølelse. Derfor giver uddelingen af Vejen til lykke en fælles moralkodeks, som selv stridende parter kan blive enige om.

I lokalsamfund i Los Angeles, der længe havde været plaget af vold, fandt rivaliserende bander sammen under banneret United in Peace, og en drønende torden fra hundredvis af motorcykler bragte ét budskab: Vi kører for fred.

I Juarez, Mexico, var byen plaget af 10 drab om dagen i 2010. Mindre end to år senere, efter at hver hustand havde modtaget et eksemplar af Vejen til lykke, oplevede byen et fald i mordstatistikken på omkring 20 %.

Fra Indien og Thailand til Venezuela og Guatemala er den beroligende virkning af storstilede uddelinger blevet konstateret igen og igen.

”Vores børn har brug for en rettesnor og gode eksempler, så de kan lære at respektere vigtigheden af andre mennesker, og når de gør det, så lærer de også at respektere sig selv.”

”USA har brug for støtte fra organisationer som Vejen til lykke-stiftelsen til at hjælpe til med at skabe stærkere familier, beboelseskvarterer og lokalsamfund. Jeg er glad for, at I lægger vægt på at fremme gode værdier. Vores børn har brug for en rettesnor og gode eksempler, så de kan lære at respektere vigtigheden af andre mennesker, og når de gør det, så lærer de også at respektere sig selv.” – Forhenværende guvernør i delstaten Oklahoma, USA

”Siden United in Peace indledte deres månedlige Peace Rides med deltagere fra motorcykelklubber og en række forskellige grupper fra lokalsamfundet, hvor de har rejst gennem hele Los Angeles for at uddele Vejen til lykke, har der efterfølgende været et mærkbart fald i kriminaliteten i mange af de områder, der har været i kontakt med disse Peace Rides. Jeg anerkender og roser alle personer og grupper, som bidrager til United in Peace-bevægelsen, som har haft en positiv indvirkning på borgernes liv.” – Medlem af den amerikanske kongres

PARTNERSKAB MED DELHIS POLITI

INDIEN

Rohit Sharma uddeler tusindvis af Vejen til lykke-hæfter i skoler i Indien, hvor de skaber håb og forståelse og forandring i et udfordrende miljø. På det tidspunkt erkendte den stedfortrædende kommissær for den særlige enhed for beskyttelse af kvinder og børn fra Delhis politi værdien af programmet og bestilte specialdesignede omslag for at sikre, at modtagerne vidste, at dette var deres hæfte, når 10.000 eksemplarer blev uddelt af politibetjente. Efter et tilsvarende fald i kriminaliteten fulgte et krav fra hovedkontoret om at uddanne 500 politibetjente i ethvert aspekt af dette program. Det resulterede i et fuldt partnerskab med Delhis politi, som afholdt seminarer i skoler og uddelte hæfter, hvor der stod: ”Præsenteret af Delhis Politi.”

”Vi har indgået partnerskab med Vejen til lykke for at skabe et mere sikkert og mindre voldeligt lokalsamfund.” – New Delhis politi

HÅBET VENDER TILBAGE I

RUSLAND

Rusland tynges af den højeste mordstatistik i Europa og den højeste korruptionsstatistik for virksomheder på den internationale liste, og derfor svarede 55 % af de adspurgte russere i en spørgeundersøgelse, at de ikke kunne gøre noget ved kriminaliteten i deres land.

Men Evgenya Medvedik fra Moskva sagde, at hun er inspireret, ikke demoraliseret. Hun er en succesrig virksomhedsejer, der er blevet kåret til årets unge iværksætter, og hun er nu fortaler på fuld tid for Vejen til lykke. Hun og medarbejdere fra Scientology Kirken i Moskva trykker eksemplarer af hæftet i tusindvis, heriblandt hæfter med specialdesignede omslag til virksomheder, og deler dem ud overalt, fra sportsarenaer til Den Røde Plads. Public service-meddelelserne afspilles på store skærme i butikscentre, i biografer, på tv og på gruppens hjemmeside. Til dato har de uddelt 232.000 hæfter, og yderligere 4 millioner russere har set public service-meddelelserne.

”Vejen til lykke i SNG yder et betragteligt bidrag til at forbedre moralen i vores samfund.” – Moskvas byråd