SCIENTOLOGY ER NYT
Mens håbet om frihed er ældgammelt, er det, som Scientology gør, nyt. Lærens opbygning er ny, og de former for religiøs praksis, med hvilke man kan forbedre menneskets tilstande, er ligeledes nye.
At Scientology henvender sig til mennesket som et åndeligt væsen, adskiller den helt fra de retninger, der betragter mennesket som et produkt af miljø eller gener – fastlåst i de begrænsninger, han blev født med.
Faktisk består Scientology i at studere ånden og behandle dens forhold til sig selv, til universer og til andet liv. Religionen er baseret på tænkende menneskers traditioner gennem 50.000 år og bygger på livets grundlæggende sandheder.
Ud fra disse grundprincipper blev der udviklet præcise metoder, hvormed man kan forbedre tilstande. Til forskel fra andre forsøg på udvikling, der blot kunne tilbyde regler at leve efter, tilbyder Scientology reelle redskaber til brug i dagligdagen. På denne måde er det ikke afhængigt af et trossystem eller en overbevisning.
I Scientology lægges der helt og holdent vægt på præcis udførelse af disse principper med henblik på at forbedre éns liv og den verden, man lever i.