Hvad er Scientology?
Scientology, som er udviklet af L. Ron Hubbard, er en religion, der tilbyder en præcis rute. Den leder til en fuldkommen og sikker forståelse af ens sande åndelige natur samt ens forhold til sig selv, familien, grupper, Menneskeheden, alle former for liv, det materielle univers, det åndelige univers og Det Højeste Væsen.
Scientology henvender sig til ånden – ikke kroppen eller sindet – med den indgangsvinkel, at Mennesket er langt mere end et produkt af dets omgivelser eller gener.
Scientology omfatter en samling viden, som strækker sig over bestemte fundamentale sandheder. De vigtigste af dem er:
Mennesket er et udødeligt åndeligt væsen.
Hans erfaring strækker sig et godt stykke hinsides en enkelt livstid.
Hans evner er ubegrænsede, selv hvis han ikke har indset det på nuværende tidspunkt.
Scientology tager ydermere udgangspunkt i, at Mennesket grundlæggende set er godt, og at dets åndelige frelse afhænger af det selv, dets medmennesker og dets evne til at opnå fællesskab med universet.
Scientology er ikke en dogmatisk religion, hvor man bliver bedt om blindt at tro på noget. Tværtimod, opdager man for sig selv, at grundsætningerne for Scientology er rigtige ved at anvende grundsætningerne og observere eller opleve resultaterne.
Scientologys endelige mål er sand åndelig oplysning og frihed for individet.